Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inklusionspolitik - Tidlig og forebyggende indsats

Dragør Kommunes Inklusionspolitik understøtter en praksis, hvor alle børn skal have mulighed for at indgå aktivt i faglige og sociale fælleskaber, hvor de bliver hørt og anerkendt. Fællesskabet skal i videst mulig omfang være i stand til at rumme og værdsætte børns mangfoldighed og forskelligheder. Alle har lige ret til at definere fællesskabet, og alle har lige ret til at være deltagere i fællesskabet under forudsætning af gensidig respekt.
I vores institutioner er arbejdet med inklusion at sætte fokus på mangfoldighed som en styrke. Det er med til at udvikle empati, robusthed og forandringsparathed – egenskaber, som børnene tager med sig videre i livet. Dragør kommune prioritere tidlig indsats højt, for at sikre børns deltagelsesmuligheder. For mere information om Dragør Kommunes inklusionspolitik læs her: (Indsæt link)
Som en del af tidlig og forbyggende indsats, har Dragør Kommunes dagtilbud et tæt samarbejde med:
•    PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning): tale-høre-lærer, fysioterapeut og psykolog
•    Støttekorpset: ressourcepædagoger og inklusionskonsulenter 
•    Andre fagfolk; sundhedsplejesker, socialrådgivere, lærer, skole-pædagoger. 
Hver 6 uge afholdes der ressourceteammøde, hvor lederen af Støttekorpset, psykolog, tale-høre-lærer, fysioterapeut, sundhedsplejeske og socialrådgiver deltager. Det pædagogiske personale kan få sparring og rådgivning om diverse pædagogiske udfordringer.
Hvis et dagtilbud har brug for ydereligere vejledning og ressourcer til at støtte op om en udfordring, kan det pædagogiske personale søge støtte via Støttekorpset eller rådgivning via PPR.